Blondinerne..

Vågnede midt i et angstanfald udløst af et mareridt.

Havde en tid hos frisøren kl.11.

Skulle have mit mørke hår og mig selv tilbage igen. Har brugt halvandet år på at blive lyshåret, men nu var det nok.

X tænder på blondiner og har kun været sammen med lyshårede piger.

Hans familie og omgangskreds gjorde et stort nummer ud af at fortælle mig om det, da vi blev kærester.

I lang tid gjorde det mig meget usikker.

Til sidst tog jeg en beslutning om, ikke længere at være bange for, at han skulle møde en blondine, han ikke kunne modstå og besluttede mig derfor, mere eller mindre ubevidst, for, selv at blive til en.

Men det har ikke gjort nogen forskel.

Han knepper dem jo alligevel, når han har lyst til det. Og så kan jeg sidde hjemme i sofaen med mine udvoksninger og føle mig som en fiasko.

Det handler om at stå ved sig selv og min idé om at blive noget, jeg aldrig bliver, var misforstået.

Nu er mit mørke hår tilbage igen og det føles bedre.

X havde en akuttid hos sin psykolog i dag og havde det, som han sagde, 3000 gange bedre med sig selv, da vi mødtes sidst på eftermiddagen.

Spurgte lidt ind til hvad de havde talt om. Det var noget i retning af, at X skal være mere overbærende med sig selv, ikke tage mine reaktioner på hans handlinger ind og huske, at han jo ikke har slået nogen ihjel.

Næ, det har han vel ikke. Kun næsten.

Det føles ihvertfald ikke som om, jeg er særlig levende længere. Kan ikke holde ud at se mig selv i spejlet, væmmes ved tanken om ham, der tænder så sindssygt på en anden, at han for alt i verden må knalde hende. Uden beskyttelse, vel at mærke. Det skal jo være så klamt som muligt.

Psykologen og X havde også talt om, at han skulle tilbage på kontoret. Fredag, måske. For bare lige at vise flaget inden jul.

Tror, det bliver meget ubehageligt at sidde hjemme og tænke på hvordan han skal udveksle indforståede blikke med firmakussen og komme med frisk-fyr-kommentarer til den sladder, der uundgåeligt kører om ham og hende om hvor, hvordan og hvor meget.

Jeg ved, til forskel fra sommereskapaden, intet om pigen. Men jeg forestiller mig meget og har mange ubehagelige billeder i mit hovede.

Ved faktisk ikke om jeg kan være her længere.

/ Y