fredag den 13. januar 2012

Nytårstanker


Så gik der nogle uger. 

X startede på arbejde igen og jeg meldte mig syg til de eksamener, jeg skulle op til. 
I et forsøg på at samle mig selv op, skrev jeg denne mail til de veninder, som står mig nærmest.


Kære dejlige veninder,

Godt nytår!

Her kommer en laaang mail med en status på mit liv. 
I skal læse den når I har tid og ikke stresse over at svare tilbage. Jeg har bare brug for, at I ved hvor jeg er:-)

Jeg skriver til jer, fordi jeg har lyst til at fortælle jer, hvor meget I betyder for mig og fordi jeg savner jer. 
2011 har været et meget udfordrende år for mig. Jeg har knoklet som en gal for at få fat i mig selv - ved hjælp af body sds-behandlinger, psykologsamtaler og vigtigst af alt, tror jeg, tid og ro til refleksion. 

Jeg har haft brug for at lukke mig inde i en osteklokke og det har betydet, at jeg slet ikke har set jer, så meget som jeg gerne ville. Det har været hårdt, men nødvendigt. 

2011 var også året, hvor jeg blev svigtet af de to mænd, der betyder mest for mig. 
I sommer måtte jeg tage en kæmpe konfrontation med min far og bede ham om at respektere mine grænser. Det er første gang, jeg har gjort det og det resulterede i en stor forløsning og indsigt i nogle negative strukturer, jeg er en del af og endelig er ved at bryde ud af. 
Men det har også betydet, at jeg stort set ingen kontakt har til den del af min familie. 

Umiddelbart efter den episode, var X mig utro og det medførte den mest udfordrende, følelsesmæssige 
rutchebanetur jeg nogensinde har oplevet - og jeg har jo efterhånden været på en del. 
Det var virkelig hårdt arbejde at finde tilbage til glæden og nærværet, men det lykkedes for mig i starten af december - på en ny og dybere måde denne gang. 
Men det var desværre kun en kortvarig ro, for han var ikke i stand til det samme. 
Og vær nu forberedt på, at jeg smider den sidste nytårsbombe...
Han har gjort det igen. Med en kollega til en julefrokost. Yes. 

Jeg pakkede mine ting og rykkede hjem til min familie med min hund og mine bøger. 
Var vred, såret og sindssygt skuffet, men havde samtidig en følelse af, til forskel fra første gang, at det intet havde med mig at gøre. 

Jeg havde gjort hvad jeg kunne for at få forholdet til at fungere igen og han havde overbevist mig om, at han var på rette vej i forhold til at få styr på sine dæmoner. 
Konklusionen var, at han ikke kun lyver for mig, men i høj grad for sig selv og nu har han også sørget for, at hans arbejdsplads ikke længere kan være hans gemmested. 

Pludselig fik jeg et klarsyn og en følelse af uendelig frihed. For jeg kan ikke hjælpe mennesker, der grundlæggende er ødelagte indeni, før de selv når et punkt hvor de er i stand til at skabe den forandring, som er nødvendig. Og det gælder både X og min far. 
Det gik op for mig, at jeg godt kan undvære ham - jeg kan godt give slip, for jeg fortjener ikke den smerte, som intet har med mig at gøre - det var en vigtig erkendelse. 

Men jeg ville ikke give slip på troen på, at vi kan hvad vi vil og at vi skaber vores virkelighed med de valg vi træffer hver eneste dag. 
X bærer på en tung bagage af smerte fra sin fortid og vores forhold har, i alle årene, været præget af en utryghed og usikkerhed, som han har haft indeni. 
Den er kommet op til overfladen nu, i form af de klamme handlinger, han har valgt at gøre til en del af vores historie, men det er blevet synligt nu, at han har brug for hjælp og at den udvikling, han skal igennem er nødvendig og skal tages alvorligt. 

Han har været der for mig og rummet mig som ingen andre og jeg har taget en beslutning om at prøve at være der for ham. Jeg ved ikke om jeg kan, men jeg gør et forsøg. 

Min oldemor gav engang min mormor et råd, da hun valgte at flytte fra sit hjemland til Danmark med min skrupskøre morfar. " Tager du fanden på ryggen, må du bære ham" 
Og det gjorde hun til sin alt for tidlige død. 

Jeg vil ikke bære X. Han skal arbejde hårdt og stå selv. Så længe han gør det, kan jeg være ved hans side. 
Størst af alt, er kærligheden og den fylder så meget lige her midt i vores kaos. 
Jeg elsker ham og vælger - hver eneste dag. 

Livet har så mange dimensioner og smerten har været en alt for stor del af mit i alt for mange år. 
2012 skal derfor være glædens år, hvor jeg giver mig selv lov til at være glad - helt glad indeni. 

Jeg håber, I vil være en del af glæden og at vi kan finde tid til en masse dejlige middage, dans, musik og lange samtaler. 

Og jeg håber, I har haft en dejlig jul og et fantastisk nytår og at I nyder livet og udfordringerne i fulde drag. 

Kærlighed og tanker, 

/ Y

Ingen kommentarer:

Send en kommentar